I dette kapitel finder du information om:

Den 1. januar 2009 trådte nye EU-forordninger i kraft for produktion, kontrol og mærkning af økologiske produkter. Nogle af de nye bestemmelser vedr. mærkning træder dog først i kraft pr. den 1. juli 2010.

I juni 2007 enedes EU’s Landbrugsministerråd om en ny rådsforordning for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter. Den nye forordning indeholder klart definerede mål, principper og generelle regler for økologisk produktion.

Formålet med disse nye juridiske rammer er at sætte en ny kurs for den fortsatte udvikling af økologisk landbrug. Målet er bæredygtige dyrkningssystemer og en lang række produkter af høj kvalitet. I denne proces vil der fremover blive lagt endnu større vægt på miljøbeskyttelse, biodiversitet og høje standarder for dyrevelfærd.

Økologisk produktion skal respektere natursystemer og naturlige cyklusser. Bæredygtig produktion skal så vidt muligt gennemføres ved hjælp af biologiske og mekaniske produktionsprocesser, gennem jordrelateret produktion og uden brug af genmodificerede organismer (GMO).

Inden for økologisk landbrug foretrækkes lukkede kredsløb med brug af egne råvarer frem for åbne kredsløb, hvori eksterne råvarer indgår. Ideelt bør eksterne råvarer begrænses til økologiske råvarer fra andre økologiske landbrug, naturlige eller naturligt opnåede materialer og gødning med lavtopløselige mineraler. I særlige tilfælde kan kemiske og syntetiske råvarer dog tillades i mangel af egnede alternativer. Disse bliver kun godkendt og opført på positivlister i Bilaget til Kommissionens Forordning efter Kommissionens og Medlemsstaternes grundige undersøgelse.

Da den Europæiske Union strækker sig fra det allernordligste og helt ned til Sydeuropa og ind i Østeuropa, kan der kompenseres for lokale klimatiske, kulturelle og strukturelle forskelle gennem forudsete fleksibilitetsregler.

Fødevarer må kun mærkes som ”økologiske”, hvis mindst 95 % af deres landbrugsingredienser er af økologisk oprindelse. Økologiske ingredienser i ikke-økologiske fødevarer kan opføres som økologiske på listen over ingredienser, så længe disse fødevarer er blevet produceret i overensstemmelse med økologilovgivningen. For at sikre en bedre gennemsigtighed skal kontrolorganets kodenummer angives.

Brugen af genmodificerede organismer (GMO) og produkter, der er fremstillet af GMO’er, er stadig ikke tilladt i økologisk produktion. Produkter, der indeholder GMO’er, må ikke mærkes som økologiske, medmindre de ingredienser, der indeholder GMO’er, er kommet uforsætligt ind i produkterne, og andelen af GMO i ingrediensen er under 0,9 %.

Ifølge den nye lovgivning må producenter af emballerede økologiske fødevarer anvende EU’s økologilogo pr. 1. juli 2010. Det er dog valgfrit, om man vil anvende logoet på økologiske fødevarer fra tredjelande. Hvis EU’s økologilogo anvendes, skal produktionsstedet for ingredienser af landbrugsoprindelse være angivet fra den 1. juli 2010.

Distribution af økologiske produkter fra tredjelande er kun tilladt inden for fællesmarkedet, hvis de er produceret og kontrolleret under samme eller tilsvarende forhold. Importordningen er blevet udvidet med den nye lovgivning. Tidligere kunne der kun importeres økologiske varer fra tredjelande, der var anerkendt af EU, eller varer, hvis produktion var kontrolleret af Medlemsstaterne og for hvilke, der var givet importlicens.

Proceduren for importlicenser vil i fremtiden blive erstattet af en ny importordning. Kontrolorganer, der arbejder i tredjelande, vil således være direkte godkendt og overvåget af EU-Kommissionen og Medlemsstaterne.

Den nye procedure gør det muligt for EU-Kommissionen at føre tilsyn med og bedre overvåge importen af økologiske produkter og kontrollen med de økologiske garantier. Dertil kommer, at i den nye lovgivning er der fastsat et grundlag for godkendelse af EU-regler for økologisk akvakultur og tang.

Som supplement til en ny rådsforordning blev der vedtaget to nye kommissionsforordninger i 2008, der indeholder regler for økologisk produktion, import og distribution af økologiske produkter samt mærkning heraf.

Rådets forordning

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91

Denne forordning fastlægger de juridiske rammer for alle niveauer af produktion, distribution, kontrol og mærkning af økologiske produkter, som udbydes og handles i EU. Den bestemmer den fortsatte udvikling af økologisk produktion ved at opstille klart definerede mål og principper. Retningslinjer for almindelig produktion, kontrol og mærkning blev fastlagt ved Rådets forordning og kan derfor ændres af EU’s Landbrugsministerråd. Den tidligere forordning (EØF) nr. 2092/91 ophæves samtidigt.

De nye mærkningsbestemmelser i forbindelse med den obligatoriske brug af EU’s økologilogo blev udskudt til den 1. juli 2010 ved en ændring til Rådets forordning.

Anvendelsesområde

Rådets forordning gælder for følgende landbrugsprodukter, inkl. akvakultur og gær:

• Levende eller uforarbejdede produkter
• Forarbejdede fødevarer
• Dyrefoder
• Frø og formeringsmateriale

Indsamling af vilde planter og tang er også omfattet af denne forordning.

Følgende er ikke omfattet:

• Produkter fra fiskeri og jagt af vilde dyr.

Kommissionens forordninger

Følgende kommissionsforordninger er foreløbig vedtaget:

• Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 med detaljerede regler om produktion, mærkning og kontrol samt den første ændring heraf om produktionsregler for økologisk gær Første ændring af forordning, der fastlægger nye produktionsregler for produktion af økologisk gær.
• Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 med bestemmelser om import af økologiske produkter fra tredjelande

I Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 reguleres alle niveauer for plante- og dyreproduktion fra anvendelse af gødning til jordbrug og dyrehold til forarbejdning og distribution af økologiske fødevarer og kontrol heraf. De er meget teknisk udførlige, og for de fleste af dem er det en udvidelse af den oprindelige økologiske forordning med undtagelse af, hvor denne er anderledes reguleret af Rådets forordning.

Der er flere bilag til Kommissionens forordning. I disse kan man finde følgende:

• Tilladte produkter i økologisk landbrug, som f.eks. gødning, jordforbedringsmidler og pesticider.
• Minimumskrav til staldstørrelse og løbegårde inkl. græsning for økologiske besætninger, afhængigt af dyreart og udviklingstrin.
• Ikke-økologisk dyrefoder, fodertilsætningsstoffer og hjælpestoffer til produktion af blandingsfoder og forblandinger, der er tilladt i økologisk landbrug.
• Ikke-økologiske ingredienser, tilsætningsstoffer og hjælpestoffer, der er tilladt i økologisk fødevareproduktion (inkl. gærproduktion).
• Krav til EU-logoet

Disse bilag og andre dele af Kommissionens forordning kan suppleres af Kommissionen, således at de er opdaterede med hensyn til den løbende udvikling inden for teknologi, videnskab og det økologiske marked.

For at lette gennemførelsen af de nye regler og indarbejde visse undtagelser, der er indeholdt i den tidligere økologiske forordning, men som udløber, blev der fastlagt overgangsforanstaltninger.

Udover EU-lovgivningen om økologisk landbrug og økologisk produktion skal økologiske landmænd og forarbejdningsvirksomheder også overholde de almindeligt gældende regler for landbrugsproduktion og forarbejdning af landbrugsprodukter. Det betyder, at alle almindeligt gældende regler om regulering af produktion, forarbejdning, markedsføring, mærkning og kontrol af landbrugsprodukter også gælder for økologiske fødevarer.

Kommissionens sædvanlige bilaterale anerkendelse af tredjelande i samarbejde med Medlemsstaterne skal opretholdes. Herved kan Kommissionen med støtte fra Medlemsstaterne overvåge produktionen og kontrollen af økologiske produkter, som skal være på linje med økologilovgivningens mål og principper, men som ikke behøver at være præcis magen til. En liste over anerkendte tredjelande fremgår af Bilag III til Import Regulation.

De nye importbestemmelser sikrer, at økologiske produkter kan importeres fra tredjelande, som endnu ikke har opnået bilateral anerkendelse.

Produkter, der produceres og kontrolleres på præcis samme måde som i EU, bør i fremtiden også have fri adgang til fællesmarkedet. Kontrolorganer, som agter at foretage sådanne kontroller, skal ansøge EU-Kommissionen herom og skal godkendes af Kommissionen og Medlemsstaterne til dette formål. Overvågning af dem påhviler direkte Kommissionen i samarbejde med Medlemsstaterne.

Da produktionsforholdene i tredjelande imidlertid sædvanligvis er meget forskellige fra dem i Europa, er det ofte ikke muligt at anvende nøjagtig de samme regler for produktion eller kontrol. Derfor skal det også være muligt at tillade tilsvarende regler, der principielt er konforme med økologilovgivningens mål og principper.

Tidligere skulle dette kontrolleres af Medlemsstaterne for hvert enkelt produkt gennem en importgodkendelsesprocedure. Dette komplicerede system bliver nu afløst af et enklere system. I fremtiden vil kontrolorganer, der er godkendt til dette formål, kunne foretage denne inspektion på selve stedet. Disse kontrolorganer skal være direkte godkendte til dette formål af EU-Kommissionen og Medlemsstaterne og forblive under deres direkte tilsyn. Der er udgivet Guidelines, der forklarer, hvordan kontrolorganerne kan ansøge om godkendelse, hvordan der bør føres tilsyn med dem og hvilke andre foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med import af økologiske produkter og kontrol heraf.

De nye importbestemmelser vil fremover lette importen af økologiske produkter til EU generelt, og på samme tid fremme en bedre overvågning og dermed modvirke svindel og snyd.

I 1991 vedtog EU’s Landbrugsministerråd Forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk landbrug og den tilsvarende mærkning af økologiske produkter og fødevarer. Indførslen af denne forordning var en del af reformen af EU’s fælles landbrugspolitik og var afslutningen på en proces, hvor økologisk landbrug blev officielt anerkendt i de 15 stater, som var medlem af EU på det tidspunkt.

Til at begynde med fastsatte økologiforordningen kun regler for planteprodukter. Supplerende bestemmelser for produktion af animalske produkter blev indført senere. Disse regler omfattede dyrefoder, sygdomsforebyggelse, dyrlægebehandling, dyrevelfærd, dyreavl generelt og brug af dyregødning.

Brugen af genmodificerede organismer og produkter, indeholdende disse, var udtrykkeligt udelukket fra økologisk produktion. Samtidig godkendtes import af økologiske produkter fra tredjelande, hvis produktionskriterier og kontrolsystemer kunne anerkendes som svarende til EU’s.

Som et resultat af denne løbende proces med tilføjelser og ændringer er bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2092/91 blevet meget komplekse og omfattende.

Den betydning, som den oprindelige EU-økologiforordning havde, lå i den kendsgerning, at den opstillede fælles minimumsstandarder for hele EU. Denne proces styrkede forbrugernes tillid til de økologiske produkter, de købte fra andre medlemsstater i den sikre overbevisning, at disse produkter opfyldte de samme minimumskrav. Det var op til medlemsstaterne og private organisationer at vedtage deres egne supplerende strengere standarder.

Et grundliggende princip i økologisk landbrug er brugen af frø, der er produceret økologisk ved landbrugsaktioner. Medlemsstaterne vedligeholder en onlinebaseret database for at lette indkøbet af sådanne frø. Leverandører kan opføre økologisk producerede frø og læggekartofler, der er til salg, på denne liste.

For yderligere oplysninger, ser database(r).

I de beslutninger, der vedrører nye bestemmelser om økologisk landbrug, deltager forskellige europæiske institutioner.

Ny EU-lovgivning, som f.eks. Kommissionens forordning (EF) nr. 834/2007, blev anbefalet af Kommissionen (gennem Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter), vedtaget af EU’s Landbrugsministerråd og endelig godkendt efter høring i Parlamentet. Først da var den juridisk gældende. Flere oplysninger om denne procedure kan ses online.

Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 blev foreslået af Kommissionen og skulle støttes af Medlemsstaterne i den Stående Komite for Økologisk Landbrug. I denne proces skulle repræsentanter fra Medlemsstaterne i Den Stående Komite godkende henstillingen med et kvalificeret flertal.

Den Stående Komite for Økologisk Landbrug består af repræsentanter fra Medlemsstaterne. En repræsentant for Kommissionen er formand.

Komiteen blev nedsat for at sikre et tæt samarbejde med de ansvarlige myndigheder for den økologiske sektor og garantere en ensartet anvendelse af EU’s økologilovgivning.

Referaterne fra Komiteens seneste møder kan ses online.

Europa-Kommissionen samarbejder også med to andre organer, som hjælper den i dens beslutningstagning vedrørende økologisk landbrug:

• Den rådgivende gruppe for ”Økologisk Landbrug”
• Ekspertgruppen for fremme af økologisk landbrug

I den rådgivende gruppe mødes repræsentanter for forskellige tekniske og økonomiske interessegrupper, som f.eks.IFOAM, BEUC, COPA/COCEGA, COFALEC samt andre. Dette muliggør en udveksling af erfaringer og meninger om forskellige emner, der vedrører økologisk produktion, for at fremme den løbende udvikling af økologilovgivning.

Ekspertgruppen til fremme af økologisk landbrug rådgiver fra deres side Kommissionen om spørgsmål vedrørende information om og reklamekampagner for økologisk landbrug, som gennemføres som led i den europæiske handlingsplan for økologiske fødevarer og landbrug.

Kommissionen kan høre den rådgivende komite og ekspertgruppen ved enhver lejlighed; samtidig kan Kommissionens formænd indgive deres forslag og anmode om, at den rådgivende komite eller ekspertgruppen bliver hørt om spørgsmål inden for deres ekspertiseområde.

Beslutninger, der er taget af den rådgivende komite eller ekspertgruppen, er ikke bindende for Kommissionen, men de tages meget alvorligt, og medlemmerne informeres om alle aktiviteter i forbindelse med disse beslutninger.

Andre vigtige bidrag for disse to organer er:

• Etablering af et tæt samarbejde mellem internationale organisationer, Medlemsstaternes organisationer og Kommissionen
• Observation af udviklinger i den politiske sfære
• Støtte til udveksling af information, erfaringer og dokumenterede metoder

Medlemsstaternes og EU-Kommissionens brug af informationssystemet er et nøgleredskab for udveksling af landbrugsdata vedrørende økologiske produkter og for fremskaffelse af aktuel information til offentligheden.

OFIS-databasen indeholder:

• Medlemsstaternes godkendelse af markedsføringen af produkter, importeret fra tredjelande
• Tilladelserne til midlertidig brug af ingredienser af konventionel landbrugsoprindelse, som ikke kan produceres økologisk i tilstrækkelige mængder
• Listen over kontrolorganer eller kontrolmyndigheder

OFIS’s offentlige hjemmeside kan ses her.

Logo

Alle produkter, der er mærket med EU’s økologilogo, er produceret i overensstemmelse med EU-forordningen om økologisk landbrug. Det fremmer således forbrugernes tillid til oprindelsen og kvaliteten af deres fødevarer og drikkevarer.

Det er på nuværende tidspunkt valgfrit for økologiske producenter, om de vil mærke deres produkter med EU’s økologilogo. Fra den 1. juli 2010 bliver brugen af logoet obligatorisk. En fordel ved EU’s økologilogo er, at forbrugere i alle Medlemsstaterne lettere kan genkende økologiske produkter uanset deres oprindelse.

Logoet kan downloades i alle billedformater.