Logo og mærkning

En bakke med økologiske madvarer Når du som forbruger vælger at købe økologiske varer, er det vigtigt, at du kan være sikker på, at du får præcist det du betaler for. Dette sikrer det økologiske mærkningssystem og logo.

Det er udviklet for at sikre, at du kan stole på, at de varer du køber er produceret helt i overensstemmelse med EU's forordning for økologisk produktion, eller et identisk eller tilsvarende strengt regelsæt, for importerede varer.

Certificering

Produktion og distribution af økologisk produkter på EU-markedet mærket som økologiske må følge en nøje fastlagt certificeringsproces.

Konventionelle landmænd må først igennem en omlægningsperiode på minimum to år, før de kan producere landbrugsprodukter, som må mærkes som økologiske. Hvis de ønsker at producere både konventionelle og økologiske produkter, må der være en tydelig adskillelse mellem de to produktionsformer.

Både landmænd og forarbejdningsvirksomheder skal til alle tider leve op til de respective regler i EU-lovgivningen. Producenterne er underlagt kontrol af EU-registrerede autoriserede kontrolorganer eller myndigheder, som skal sikre at reglerne bliver overholdt.

Producenter, som opfylder reglerne, vil derefter blive certificeret som økologiske og få lov til at mærke deres produkter som økologiske.

Gennemskuelighed

EU-lovgivningen indeholder strenge regler for mærkning og brug af logoet, for at forhindre eventuel misbrug eller forvirring blandt forbrugerne:

Alle betegnelser, såsom økologisk, bio-, øko- osv. inklusive udtryk brugt i handelsmærker, mærknings- eller markedsføringsmetoder, som kan være med til at vildlede forbruger eller professionelle bruger ved at indikere at produktet eller nogle af dens ingredienser, opfylder kravene i EU-forordningen, må ikke anvendes i forbindelse med ikke-økologiske produkter.

Desuden kan det økologiske mærke ikke anvendes på produkter som indeholder genmodificerede dyr eller planter (GMO).

Angivelserne i mærkningen

For at give dig endnu mere tillid til økologimærkede produkter, skal navnet på den sidste operatør, der har behandlet produktet, være påført mærkningen, for eksempel producenten, forarbejdningsvirksomheden eller distributøren samt navnet eller kontrolkoden for kontrolmyndigheden.

Logo

EU's økologilogo samt medlemsstaternes egne økologimærker, bruges til at supplere varemærkningen og til at øge synligheden af de økologiske fødevarer for forbrugerne.

Forbrugere, som køber produkter med EU's økologimærke, kan være sikre på at:

  • mindst 95 % af produktets ingredienser af landbrugsoprindelse er økologiske
  • produktet lever op til de officielle kontrolkrav
  • produktet kommer direkte fra producenten eller forarbejdningsvirksomhed i forseglet emballage
  • produktet bærer navnet på producenten, forarbejdningsvirksomheden eller distributøren samt navn og kode kontrolmyndigheden

Anvendelsen af EU-økologimærket til præemballerede fødevarer er obligatorisk fra den 1. juli 2010. Det er som hidtil frivilligt, om man vil bruge det på importerede varer efter denne dato. I fremtiden skal det ved anvendelse af EU-logoet desuden fremgå, hvor ingredienser af landbrugsmæssig karakter blev produceret. Angivelserne kan udtrykkes som 'EU', 'ikke-EU' eller navnet på det specifikke land i eller udenfor EU, hvor produktet eller ingredienserne blev produceret.

Hvis en producent ønsker at sælge økologiske produkter i et andet EU-land, kan det være nødvendigt at anvende et andet lokalt mærke, som er kendt i det pågældende land. Ved at benytte EUs økologilogo sikres genkendelsen i hele EU og behovet for dobbeltmærkning undgås.Hvis du vil vide mere om det nye EU-økologimærke, henviser vi til de hyppigst stillede spørgsmål og svar.

Kontrollen

Også efter afsluttet omlægningsperiode fortsætter operatøren med at blive udsæt for mindst én grundigt økologikontrol om året som indbefatter:

  • Kontrol af købs- og salgsdokumentation, besætnings- og medicinlogbøger osv.
  • Mulighed for prøvetagning
  • Kontrol af forhold for husdyrhold både på stald og på friland
  • Kontrol af lagre, marker, frugtplantager, drivhuse og afgræsningsarealer

Yderlig kontrol og uanmeldte besøg hos økologer, hvor der er risiko for fejl og mangler, kan desuden udføres af kontrolmyndigheden.

Hvert EU-medlemsland har etableret et kontrolsystem og antaget offentlige myndigheder eller private kontrolorganer til at føre kontrol med den økologiske produktion.

Overtrædelser

I tilfælde af, at en økolog ikke opfylder økologikravene, kan hans økologiske autorisation inddrages og retten til at afsætte produkter som økologiske, vil bortfalde.