Sti

Børns rettigheder i højsædet - 17/02/2011

Barn med EU-flag i skoven © EU

EU-plan om beskyttelse af børn og deres rettigheder både i og uden for EU.

Et af Kommissionens ansvarsområder er at beskytte børns rettigheder. Derfor stiller den nu 11 konkrete forslag - især lovændringer og støtte til myndighederne i EU-landene:



  • love, der beskytter børn bedre (som en særlig udsat gruppe) under retssager og i selve retssalen
  • love, der beskytter børn, når de er mistænkt eller anklaget for en forbrydelse
  • nye love, der sikrer, at afgørelser om forældremyndighed ved skilsmisse eller separation anerkendes og håndhæves i alle EU-lande
  • fremme af Europarådets retningslinjer for børnevenlig retspleje English og hensyn til dem, når der udarbejdes både civil- og strafferetlig lovgivning
  • støtte til oplæring af dommere og andre medarbejdere, så de kan hjælpe børn i retten
  • bedre oplæring til de myndigheder, der er ansvarlige for uledsagede børn - også dem, der søger asyl i EU
  • særligt fokus på børn i en kommende EU-plan om bedre integration af romaer i samfundet
  • støtte til hurtig indførelse af EU's 116 000-hotline for forsvundne børn (der ønskes også et grænseoverskridende alarmsystem for bortførte eller særlig udsatte børn)
  • bekæmpelse af cybermobning, grooming, beskyttelse mod skadeligt indhold og andre risici på nettet gennem EU's program for et sikrere internet English
  • støtte til kampen mod børnevold og børnesexturisme og beskyttelse af ofre for væbnede konflikter gennem EU's programmer for udviklingshjælp og humanitær bistand
  • ét fælles EU-websted om børns rettigheder.

Disse initiativer beskrives mere indgående i Kommissionens dokument om børns rettigheder DeutschEnglishfrançais .

Desuden vil EU tage hensyn til børnenes interesser i alle politikker og al lovgivning.

I en undersøgelse fra 2009 English fortalte 78 % af de adspurgte børn, at de slet ikke vidste, at de havde rettigheder. Derudover vidste 80 % af dem ikke, hvem de skulle kontakte, hvis de havde brug for hjælp.

Disse resultater blev understøttet af en EU-undersøgelse af teenagere fra 2010 Englishfrançais , der blev foretaget blandt fokusgrupper som roma, sinti, omrejsende og grupper med særlige behov.

Børns rettigheder indgår i EU's lovgivning, især charteret om grundlæggende rettigheder, som EU og medlemslandene er forpligtet til at overholde. Alle de 27 medlemslande har også ratificeret FN's konvention om børns rettigheder.

Mere om børns rettigheder English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links